Augusts bedste ven er forsvundet. Hans forældre har glemt at hente ham i fritidshjemmet, og hans taske og tøj hænger stadig i garderoben. Men selvom August og Omar leder efter ham overalt, er han ingen steder at finde.
Hvad sker der med de ting folk går og glemmer? Og når folk glemmer hinanden? August og Omar begiver sig ud på et halsbrækkende eventyr for at redde deres ven ud af den gådefulde og uhyggelige verden bag Glemslens flod, hvor grådige madkassemonstre og cigarrygende kampkommoder nidkært vogter over glemte skatte, og hvor ingen slipper ud af Borteherskerens klør.
Spændende og underfundig oplæsningshistorie, man ikke lige glemmer …
Bogen udkom i 2005 og er også udkommet i Tyskland, Norge og Sydkorea.
Læs uddrag
- Han var min bedste ven, sagde August. Han stod stadig og stirrede ind i den dør Annette havde smækket lige i synet på ham. - Hvem skal jeg nu lege med?
- Du kan da lege med mig! sagde Omar. – Jeg har TRE nye figurer med i dag! Jeg fik dem i går. Kom! Vi henter dem.
- Han er ikke død! sagde August. Han blev stående foran døren uden at røre sig. Han savnede allerede Theodor-Menander temmelig meget. Der var så mange ting Theodor-Menander var god til. Ting man ikke kunne gøre uden ham. Man kunne hviske i timerne med ham og blive smidt uden for døren sammen med ham og skændes med ham og blive venner med ham igen.
- Hans mor og far kan da ikke bare have glemt at hente ham. Forældre glemmer ikke bare deres børn, sagde han.
- Jeg har tre søstre og en bror, og mine forældre glemmer hele tiden én af os. Engang var jeg væk ude i Ikea i to timer, sagde Omar. - De måtte efterlyse mig over højttalerne og alt muligt. Men det var nok mere fordi jeg gemte mig i et skab. Kom vi henter mine figurer!
- Hvad sker der med ting når de bliver væk? sagde August stille.
- Det ved jeg ikke. De er bare væk, tror jeg. Han dukker nok op igen engang.
- Ting bliver jo ikke bare væk. De er altid ét eller andet sted. Bag sengen eller neden under sofapuderne eller i sprækkerne mellem gulvbrædderne eller nede i en sko eller et eller andet sted.
August stod lidt uden at sige noget.
- Men de glemte ham, sagde August. – Hans mor og far har bare glemt ham. Og Annette. Det er noget andet end at blive væk. Det er … det er værre. Så er det lige meget om man findes et eller andet sted eller ej, for der er ingen der leder efter én.
- Jeg har altså ledt efter ham over det hele, sagde Omar. Han skottede til August. – Måske er han ikke død alligevel, sagde han forsigtigt. – Men så er han i hvert fald herre sulten! Han klappede August på skulderen.
- Han har været helt alene i fritteren uden nogen at lege med eller noget, sagde August.
- Hvor fedt! Alene i fritteren! Det gad jeg godt! Så ville jeg have alt legetøjet for mig selv. Og jeg kunne lege med alle ridderne på én gang. Og jeg kunne spille Playstation uden at skulle skiftes. Og jeg kunne lade være med at putte hætterne på tusserne, og de store ville ikke tage alle plasticfigurerne fra mig. Og … og …
- Ja, sagde August. – Men hvad ville du gøre når det blev mørkt?
Omar stoppede brat. – Jeg … Jeg ville gemme mig, sagde han.
- Ja, nemlig, sagde August. Han stirrede på Omar, så råbte han: - KOSTESKABET! Han har gemt sig i kosteskabet da det blev mørkt!
- Orv ja, sagde Omar. – Ligesom dengang han huggede den tand Silja havde tabt. Der har jeg slet ikke kigget!
- Han sidder garanteret stadig i kosteskabet! August spænede gennem fritidshjemmet, zigzaggede mellem børn og pædagoger og legetøj med Omar lige i hælene. En eller anden råbte Hov! Pas lige på! efter dem, men de stormede bare videre, hele vejen ned til kosteskabet for enden af den lange gang, og de standsede ikke før de stod prustende og stønnende foran kosteskabsdøren.
August kastede et blik på Omar og smilede bredt.
Anmeldelser
Pas på kampkommoderne
Allerfarligst er kampkommoderne, der klaprer med skuffer og hamrer med hængsler. Der er trykket på alle sindets tangenter i dette moderne eventyr, som sprudler af opfindsomhed og mærkbar fortælleglæde. — Steffen Larsen i Politiken
Blandt glemslinge, dræber-kommoder og dåseriddere
… ikke mindst takket være en levende og underfundig dialog… på veloplagt bølgelængde med sin børnelæser. — Henning Mørch Sørensen i Information
Smag for det syrede
Har man smag for det syrede og sjove, må man have fat i denne bog … — Troldspejlet på DR
En sand gyser
… nem at læse op til aftenens godnatgys og giver en oplagt snak om dem, man savner, det legetøj man har glemt og hvorfor man glemmer … — Rikke G. F. Carlsson i Arbejderen
Panik på fritidshjemmet
Det er en historie man ikke sådan lige kan ryste af sig. Tanken om at alle de personer og ting, som man i tidens løb har glemt, ender i et fremmed land og der frister en trist tilværelse er tankevækkende — Gitte Kjær Hansen på dotbot.dk
De slog til inden ‘frugt’
Det er en tankevækkende og godt fortalt bog, som sprudler af fantasi og fortælleglæde, og som med det sørgeligt aktuelle tema om travle forældre i en travl tid, som helt kan glemme deres egne børn, godt kan sætte en god snak i gang i de små hjem — Lektørudtalelsen
En tarvelig lorteflod
Der bliver leet højt og fjantet af madkassermonstrene når man læser bogen højt – men der bliver også gyst og grædt, harcelleret over uretfærdighed og reflekteret over tab, glemsel og sorg. Det er modigt – og det fungerer. — Stig W. Jørgensen i Ekkorummet
