August tager billetten

Den nat August døde, lærte han at lyve for alvor. Ikke om småting, som han plejede - om at han havde børstet sine tænder, selvom han ikke havde været i nærheden af en tandbørste og stadig havde munden fuld af vingummismag. Eller at han havde læst sine lektier, selvom han havde smidt sin taske i entreen lige så snart han kom hjem fra skole, og ikke skænket den en tanke siden. Eller at han godt turde springe ud fra femmetervippen.

Den nat lærte han at lyve om hvem han var, og hvor han kom fra. Men til at begynde med løj han bare for at være sød mod sin mor.

- Jeg ringer til politiet! råbte hans mor da de havde stået og ringet på hos hans mormor i ti minutter uden at nogen svarede.

- Måske er hun bare gået en tur, sagde August. Men hans mor hørte ikke efter.

- Hun er stukket af igen. Hans mor og fiskede et sæt nøgler op af sin taske og rodede med dem indtil hun fandt den rigtige og stak den i låsen og lukkede dem ind.

- Mormor! råbte August. - Er du her, mormor? Hun er her helt sikkert et eller andet sted, sagde han og smuttede ind i entreen. - Hun er garanteret bare på wc!

Han gennemsøgte lejligheden værelse for værelse. Dagligstuen, spisestuen, den lange gang, køkkenet, soveværelset og værelset omme bag spisestuen, som hans mormor kaldte morfars stue. Selv gæsteværelset og kosteskabet tjekkede han. Hans mormors lejlighed var fuld af lugte og lyde, der var fremmede og mærkelige, og som han alligevel kendte, fordi de mindende ham om hende. Lugten af støv og parfumerede sæber og nystrøget sengetøj og gammel dame. Og lyden af bornholmeruret, der stod inde i spisestuen og sagde tik tak, tik tak, tik tak.

Hun var over det hele, hans mormor, og alt i lejligheden mindede ham om hende, duftene, lydene, de mærkelige møbler med løvefødder og guld og sort hestehårsbetræk og de uhyggelige malerier af gamle mennesker med stive blikke og sort tøj og høje hvide kraver.

Men hans mormor var der ikke.

Han tjekkede hele lejligheden endnu en gang for en sikkerheds skyld, men hun var ingen steder at finde.

- Hvorfor VIDSTE jeg bare at det her ville ske! sagde hans mor da han kom tilbage til stuen, hvor hun gik uroligt frem og tilbage over gulvet. Hun havde fundet en pakke cigaretter i hans mormors chatol og tændt én, selvom hun var holdt op med at ryge rigtigt for alvor denne gang.

- Hun er her ikke, sagde August. - Jeg har dobbelttjekket det hele.

Betagende
Det er en barsk fortælling, som omhandler temaerne liv og død. August udsættes for vold, presses til det yderste og gennemgår alle følelser lige fra savn til dødsangst. Bogens humor og positive tilgang til tematikken bidrager til at give en helstøbt fortælling, som udover at underholde også giver stof til eftertanke. Det er samtidigt en fantastisk eventyrfortælling med sjove og skæve figurer, som bidrager til et helt særligt univers.

Mette Holmegaard, fortællingen.dk

Fabulerende løgn og latin
August tager billetten har tankevækkende tableauer, nogle af dem troværdigt gengivet af den norske illustrator Thore Hansen, men historien er også fyldt med morsomme optrin, action, lydmalende ord og versaler. Det er fabulerende løgn og latin og barsk alvor og virkelighed.

Line Beck Rasmussen, Information

Let syret!
Som den 1. bog om August er denne godt fortalte og spændende historie både tankevækkende og underholdende. Uhyre velskrevet og vekslende mellem det uhyggelige og det sjove og finurlige… Erik Barfoed kan minde om en Bjarne Reuter i sproglig udtrykskraft og hittepåsomhed, men er i øvrigt med sit let syrede univers omkring August helt sin egen

Torben Wilhelmsen, Lektørudtalelsen

Man skal bare lige vænne sig til spøgelserne
Erik Barfoed leger med fantasiens byggeklodser på en original facon. Han kender til sprog og timing. Energi afløses af eftertanke. August nr. 2 underholder og river med

Steffen Larsen, Politikens bogtillæg

Ikke set bedre siden …
… en god fortælling fra grænselandet mellem livet og døden, og om hvordan børn reagerer, når deres bedsteforældre bliver demente. Ikke set bedre siden Wally de Donckers ‘Bedstefar med huller

Tonny Hansen i Folkeskolen2009

Død og løgn formidlet på forbilledlig vis
August tager billetten’ er netop en god historie; den er let læst, fordi den er vældig godt skrevet – at forfatteren som klassisk filolog har sans for sprog og glæde ved gamle ord og udtryk, viser sig med al tydelighed – men let at glemme igen bliver bogen ikke…

Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad

Sympatisk
Der er masser af underholdning og morskab i bogen, som bygger en fin stemning op.Men næppe er rammerne for handlingen stukket ud, før det pludselig går hurtigt med at få historien afsluttet. Barfoed skal nok få succes med historien, der indeholder mange mindeværdige scener, men det ville være rigtig fint, hvis Barfoed ville udfolde sit talent på en længere historie, hvor rigtige følelser blev bragt i spil.

Damian Arguimbau, Weekendavisen Bøger